Marts 2018 - Generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling den 15. marts 2018

1: Valg af dirigent
Efter formandens velkomst blev Kim Heigren valgt til dirigent blandt mange opstillede kandidater.

2: Valg af 2 stemmetællere

Connie og Sten blev valgt som stemmetællere.

3: Formandens beretning
Beretningen blev mod sædvane aflagt uden særlig mange tvivlsomme indlæg fra medlemmerne. De seneste to år er beretningen blev godkendt uden afstemning - en tendens som blev stoppet på årets generaforsamling, da beretningen blev godkendt efter en ganske tæt afstemning.

Formanden berettede følgende:

Vi bevæger os måske mod en strejke og lockout som er mere omfattende end det vi oplevede i 2013. Lønsystemet for lederne på erhvervsskolerer er meget gammeldags og tager f.eks. ikke højde for de nye institutionsstrukturer på området. Djøf forhandler derfor med moderniseringsstyrelsen om en lønaftale for lederne på erhvervsskolerne, indtil videre dog uden resultat, men efter sigende foregår forhandlingerne i en positiv og konstruktiv tone. 

Siden sidste års generalforsamling udsatte vi os selv for følgende:

Sommerfrokost
Den 30. juni 2017 var der sommerfrokost i direktørens have i et forrygende dårligt vejr. Derudover var det en hyggelig eftermiddag, men den store mængde af kål på grillen blev kritiseret fra flere sider.

Mystery room
Den 15. november 2017 blev vi spærret inde i en vanvittig videnskabsmands hemmelige laboratorie på Grønningen. Som testpersoner i et mystisk eksperiment lykkedes det os at løse tilstrækkeligt mange gåder og opgaver til at komme ud. Efterfølgende fik vi dejlige pandekager på La Gallette. Der var, narturligvis, en del kritik af pandekagernes tilberedningstid som, især efter formandens opfattelse, var meget grundig. 

Julefrokost
I januar 2018 var der dejlig julemiddag på byens nye spisested og coctailbar WHY, og ganske usædvanligt indledte vi julemiddagen med coctails.

Foreningen har 32 medlemmer og en organisationsgrad på 100%, og det er jo ganske flot.

Medlemstilgang i 2017:

- Ronny Sørensen

- Rene Frost

- Astrid Holmgaard

- Kim Heigren

- Gitte Engelund

- Lars Vestmose

Fratrådte medlemmer i 2017:

· Anders Kjærsgaard

- Michael Boile Nielsen

- Ivan Johannesen

· Jannich Lind

- Morten Jacobsen

4: Fremlæggelse af regnskab
Regnskabet kunne selvfølgelig ses på hjemmesiden, og kravene til antallet af farver var også overholdt. Dog var revisoren noget negativ over at farverne ikke fremgik af det regnskab hun fik til gennemgang. Revisoren var ydermere stærkt utilfreds med foreningens ganske betydelige overskud. Revisoren anbefalede foreningen at bruge flere penge i 2018. Et enkelt medlem havde vanskeligt ved at forstå at julemiddagen i 2018 indgik i regnskabet for 2017, og det er også lidt vanskeligt at forstå. Forklaringen fortonede sig i intetheden. Forsamlingen var meget positive over Isabel's og Jannes fremlæggelse.

Klik på Isabel og se den indledende fortælling om årets regnskab:

id

På trods af revisorens massive kritik og hvasse bemærkninger blev regnskabet godkendt.

5: Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent
Budgettet blev vanen tro udsat for massiv kritik. Denne gang for ikke at bruge penge nok selv om der blev budgetteret med et underskud på 17.600 i 2018. Efter en tæt afstemning blev budgettet godkendt. Kontingentets størrelse fortsætter uændret.

6: Indkomne forslag
Der var ingen forslag.

7: Valg af formand
Lotte Skaarup blev genvalgt til formand efter en meget spændende afstemning, hvor der var et tæt opløb mellem en række velkvalificerede kandidater.

8: Valg af kasserer
Janne Frederiksen blev genvalgt til kasserer. Janne begyndte at protestere, men generalforsamlingen skyndte sig at klappe højt og længe, og til sidst var alt ved det gamle.

9: Valg af bestyrelsen
Der blev opstillet ca. 29 kandidater til de tre bestyrelsesposter og suppleantposten.

Efter afstemningen blev følgende valgt til bestyrelsen:

- Gitte Engelund

- René Frost

- Jesper Østrup

- Anders Østerby (suppleant)

10: Valg af revisor og revisorsuppleant
Lars Vestmose blev valgt til revisor.
Jannie Trabjerg blev valgt til revisorsuppleant.

11: Eventuelt.
Det blev foreslået at indføre valgobservatører til næste generalforsamling. Hallo - i Cosa Nostra!!!

Det blev også foreslået at indføre LMS i stedet for den nuværende hjemmeside. Der nedsættes muligvis et udvalg i løbet af 2020 som skal udarbejde en betænkning i den anledning.