Maj 2024 - Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde den 22. maj 2024

Tilstede: Torben Matthiesen, Mette Ørsted, Morten Andersen, Janne Frederiksen og Jesper Østrup

Dagsorden:

1.    Møder og arrangementer
2.    Medlemsstatus
3.    Økonomi
6.    Eventuelt

Ad 1: Møder og arrangementer
Bestyrelsesmøderne i den resterende bestyrelsesperiode:

  • mandag den 9. september 2024 kl. 12 - 13.30. Stedet udmeldes senere
  • mandag den 3. februar 2025 kl. 12 - 13.30. Stedet udmeldes senere

Arrangementerne i sæsonen 2024-2025 tager sig indtil videre ud som følger:

  1. Sommerfrokost i direktørens have - fredag den 14. juni 2024 kl. 13.30
  2. Frokost i forlængelse af budgetmødet torsdag den 3. oktober 2024 kl. 11.30. På mødet får alle de tilstedeværende medlemmer mulighed for at foreslå et arrangement som afholdes i slutningen af november 2024. Medlemmerne vælger det bedste forslag og vinderforslaget kåres med en fin præmie. Sekretæren udskriver konkurrencen snarest muligt, så medlemmerne har mulighed for i god tid at overveje nogle gode arrangementer.
  3. Medlemsbesluttet arrangement - ultimo november 2024
  4. Nytårskur  - fredag den 24. januar 2025 kl. 14
  5. Generalforsamling - torsdag den 20. marts 2025 kl. 15.30 i kursistkantinen på Vilvorde.

Ad 2: Medlemsstatus
Janne gennemgår "betalingslisten" idet bestyrelsen ikke var helt sikre på medlemstallet.
Medlemmerne kan ses på klubbens hjemmeside.

Ad 3: Økonomi
Klubbens økonomi er en smule anstrengt, men i klar bedring takket være en kompetent bestyrelse. Kasseren orienterede om at der ved udgangen juni er ca. 16.000 kr. i kassen.

Ad 4: Eventuelt
Interessante ting og sager, men intet refererabelt.