Klubben
Side 8 er en klub hvis medlemmer er ledere på Roskilde Tekniske skole.
Navnet refererer til Sæferen, ledernes håndbog, hvor alle skolens ledere fremgår af side 8.
Klubben startede i efteråret 1993 og bestod dengang af Per Hansen, Frans Henriques, Frank Tonsberg, Conny Larsen, Jesper Overgaard og Jesper Østrup. De første verificerbare relikvier fra klubbens virke stammer fra den den 11. januar 1995.
Fra 1993 til 2005 hed klubben Inspektørklubben og fra 2005 til 2022 hed klubben Cosa Nostra.
Det sociale islæt er dominerende i klubbens virke, mens faglige emner kun berøres i et meget begrænset omfang.
Enhver behandling af noget som helst forudsætter et betydeligt indhold af underholdning. Relevans og fornuft er altså ikke i sig selv nok til at belaste dagsorden.
Afstemninger af enhver art er et af klubbens absolutte specialer. Således er en generalforsamling med mindre end 7 - 8 afstemninger ganske utænkeligt.