September 2013 - Bestyrelsesmøde

Referat af bestyrelsesmøde den 9. september 2013

Tilstede: Lotte Skaarup, Janne Frederiksen, Janne Taklo, Morten Andersen, Isabel Duckett og Jesper Østrup

Dagsorden:

1. Konstituering
2. Arrangementer
3. Diverse opgaver
4. Næste møde
5. Eventuelt

Ad 1: Konstituering af bestyrelsen
Bestyrelsen konstituerede sig med Isabel som næstformand og Jesper som sekretær. Bestyrelsen kan ses på klubbens hjemmeside på: http://cosanostra.rts.dk

Ad 2: Arrangementer
Det blev aftalt at gennemføre fire arrangementer inden generalforsamlingen. Følgende blev besluttet:

Museumsbesøg på Arken
Vi mødes på Arken til spisning (aften). Herefter bestiller vi en rundvisning så vi kan blive klogere på Frida Kahlo, den mexicansk maler fra Coyoacan.
Vi satser på at gennemføre arrangementet onsdag den 30. oktober. Morten er ansvarlig.

Øl og kage
Vi tager en tur på Bjergtrolden (i Roskilde) og lærer lidt om både øl og kage.
Vi sigter på tirsdag den 19. november kl. ca. 16.30. Spisning mv. afklares snarest. Lotte er ansvarlig.

Julefrokost
Vi gentager successen fra 2013 med at afholde en alternativ julemiddag i januar 2014 – nærmere bestemt fredag den 10. januar på restaurant Store Børs (46325045).
Isabel er ansvarlig.

Den sorte diamant
Det bliver muligt at få en indføring i Den sorte diamants forunderlige verden med efterfølgende middag på en etnisk restaurant.
Vi arbejder på en dato i uge 6 eller uge 9 i 2014. Janne Taklo er ansvarlig.

Ad 3: Diverse opgaver
Lotte undersøger hvornår der er generalforsamling i marts 2014.
Janne Frederiksen husker de nye ledere på at melder sig ind i klubben. Det er Pia Schou (ny leder for dyrepasserne) og Anne Samuelsen (ny leder for praktikcenteret).

Ad 4: Næste møde
Næste møde bliver efter al sandsynlighed generalforsamlingen i marts. Det kan dog hænde at et bestyrelsesmedlem i et anfald af socialt underskud inviterer til et bestyrelsesmøde inden generalforsamlingen, men det ville være en overraskelse.

Ad 5: Eventuelt
Intet at bemærke.