Referat fra Cosa Nostra's generalforsamling, tirsdag den 11. marts 2008
Deltagere: Per Hansen, Per Lykke, Jesper Østrup, Jacob Christiansen, Lotte Skaarup, Jens Olsen, Suzanne Søderberg, Hanne B. Nielsen, Janne Frederiksen, Connie Krukow, Birgitte Bergmann, Niels Jacobsen, Gert Meiner
Referent: Per Lykke
Dirigent: Hanne Nielsen
Dagsorden:
Valg af dirigent Valg af referent Formandens beretning Fremlæggelse af regnskab Fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Valg af formand Valg af kasserer Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer samt suppleant Valg af revisor samt revisorsuppleant Eventuelt Ad. 1 Formand Per bød velkommen til årets generalforsamling og ønskede indstillinger til dirigent. Da Hanne syntes, at udfordringen lød spændende, blev hun valgt. Dirigent Hanne takkede og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt o bad om at medlemmerne på lægterne måtte hjælpe hende gennem general-forsamlingen. Efter tilråb fra forsamlingen besluttede dirigent Hanne at nedsætte et stemmetællerudvalg. Jens og Connie blev kåret som stemmetællere.
Ad. 2 Medlem Per blev valgt til referent med ønske om at få maksimal indflydelse.
Ad. 3 Dirigent Hanne overlod ordet til formand Per for beretning. Formanden gennemgik beretningen, som selvfølgelig blev kommenteret. Mest imponerende i årets løb er, at alle de flotte og højt profilerede arrangementer er blevet aflyst. Alle tilstedeværende medlemmer opfordrede formand Per at skaffe et markant lønløft. Generalforsamlingen var ligeledes forundret over at formanden havde overset, at de nyeste ledere endnu ikke var medlem af vor forening. Et ellers respekteret medlem var forundret over, at formand Per med det imponerende netværk ikke kunne organisere sne til en kælketur med børn og børnebørn. Formand Per ønskede ikke flere indlæg og takkede for det store arbejde, der var lagt i alle de mislykkede arrangementer. Formand Per støttede generalforsamlingsdeltagerne i at et markant lønhop var ønskeligt. Formand Per lovede at arbejde ihærdigt på optag af nye medlemmer. Beretningen godkendt.
Ad. 4 Regnskabet udviste kæmpe overskud grundet den lange række af veltilrettelagte, aflyste arrangementer. En tidligere finansminister ville have udtrykt det således: om kort tid skal vi have vort eget kursted.
Ad. 5 Budget fremlagt og næsten klappet hjem. Kontingent uændret.
Ad. 6 Ingen indkomne forslag.
Ad. 7 Formand Per stillede sig til rådighed for nok en periode. Hele generalforsamlingen rejste sig og jubelsang udbrød i begejstring over denne flotte gestus fra formand Pers side.
Ad. 8 Kasserer Gert måtte sige farvel, idet andet arbejde uden for skolen ville tage hans tid. Denne gang var det en rørt generalforsamling, der sagde farvel. Men heldigvis for Cosa Nostra trådte Janne i karakter og kan nu kalde sig kasserer Janne.
Ad. 9 Valg af bestyrelsesmedlemmer blev lidt at en gyser, idet alle ønsker sig en af de lukrative bestyrelsesposter. Følgende kan fremover titulere sig som bestyrelsesmedlem:
- Bestyrelsesmedlem Jesper
- Bestyrelsesmedlem Lotte
- Bestyrelsesmedlem Hanne
og sidst men også mindst Niels suppleant.
Ad. 10 Revisor er et tillidshverv, idet vedkommende bør være ædruelig. Susanne revisor fås ikke bedre, især ikke med Frans revisorsuppleant ved sin side.
Ad. 11 Alle takkede dirigent Hanne for fremragende dirigent-arbejde. Formanden glædede sig til det nye bestyrelsesår, idet bestyrelsessammensætningen blev lige efter formand Pers hoved.
|