Generelt
Regnskab og budget skal på generalforsamlingen fremlægges digitalt i en lækker version og med et vist indhold af underholdende karakter.
Sekretæren er ansvarlig for udsendelse af indkaldelser, dagsorden mv. efter indstilling fra formanden.

Bestyrelsen
Der skal være noget at drikke og spise ved bestyrelsesmøderne.
Der skal minimum afholdes to bestyrelsesmøder:

  • et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen hvor der også udarbejdes forslag til det kommende års arrangementer.

  • et forberedende bestyrelsesmøde før generalforsamlingen hvor opgaver (forplejning, lokaler, ansvar mv.) til generalforsamlingen fastlægges. På mødet gennemgås eventuelle vedtægtsændringer, forslag mv. til generalforsamlingen. Bestyrelsesmødet skal afholdes ca. 14 dage før generalforsamlingen.

Hjemmeside
Klubben har en hjemmeside med aktuel og uaktuel information.
Sekretæren vedligeholder hjemmesiden, og alle ændringer, indlæg mv. på hjemmesiden foregår med sekretærens mellemkomst.

Generalforsamling
Generalforsamlingen åbnes af formanden.
Formanden indleder med valg af en dirigent.
Hvis valg af dirigent og/eller stemmetællere kræver afstemning, er det næstformand og et ordinært bestyrelsesmedlem som er stemmetællere.

Sekretæren er fast referent til bestyrelsesmøder og generalforsamling.
Sekretæren er ansvarlig for stemmesedler til generalforsamlingen.

Valg af tre bestyrelsesmedlemmer og en suppleant foretages i én valghandling.
Der skal altså opstilles minimum fire kandidater. De tre kandidater med flest stemmer bliver bestyrelsesmedlemmer, og den der får fjerde flest stemmer bliver suppleant.

Valg af revisor samt revisorsuppleant foretages i én valghandling.
Der skal altså opstilles mindst to kandidater. Den kandidat med flest stemmer bliver revisor, og den der får næst flest stemmer bliver revisorsuppleant.

Det bestyrelsesmedlem som ikke har en fast funktion står for forplejning og hygge.

Skulle du få blive overvældet af nysgerrighed kan du måske få lidt hjælp her.

 

Balance 31-12-2015
Aktiver Passiver
Nordea, 2551835971 -24.949,22 Saldo 31/12-14 22.173,55
Skyldig debitor -3.200,00 Skyldige kreditorer 9.550,00
Årets Resultat -3.574,33
Saldo -28.149,22 Saldo 31/12-15 28.149,22
Resultatopgørelse for perioden 01/01-2015-31/12-2015
Indtægter
Kontingent 38.500,00
Samlede indtægter -38.500,00
Udgifter
Julefrokost -15.116,50
Generalforsamling -2.812,83
Bestyrelsesmøder -220,00
Arrangement, Christiania -6.340,00
Arrangement Sommerfrokost -9.550,00
Arrangement Politigården 8.035,00
Samlede udgifter -42.074,33
Resultat -3.574,33

 

 

Årsregnskab for 2014

 

Balance 31-12-2014            
                 
Aktiver       Passiver    
Nordea, 2551835971 21.973,55   Egenkapital 31/12-13 -28.205,80
Skyldig debitor JF 200,00   Skyldige kreditorer 0,00
          Årets Resultat   6.032,25
                 
Saldo     22.173,55   Egenkapital 31/12-13 -22.173,55
                 

                 
Resultatopgørelse for perioden 01/01-2014-31/12-2014
                 
Indtægter              
Kontingent   -34.000,00          
Renteindtægter   0,00          
                 
Samlede indtægter           -34.000,00
                 
Udgifter              
                 
Julefrokost   15.017,50          
Generalforsamling 2.640,00          
Bestyrelsesmøder 0,00          
Arrangement, Den sorte Diamant 9.841,00          
Arrangement Arken 4.348,75          
Arrangement Politimuseet 8.185,00          
                 
Samlede udgifter           40.032,25
                 
                 
Resultat             6.032,25
               

 

 

Referat fra Cosa Nostra's generalforsamling, onsdag den 14. marts 2007

Lotte valgte sig selv til dirigent og konstaterede at forsamlingen var lovligt varslet i. h. t. vedtægterne.
Poul Erik blev kåret til referent.
Per L. og Janne blev valgt til stemmetællere

Formandens beretning
Når man som jeg efterhånden har siddet som formand for vores lille forening Cosa Nostra (forkortelse for Foreningen af ledere på Roskilde Tekniske Skole) i 12 år, godt nok under flere forskellige navne, altså for foreningen, så syntes jeg det er utrolig at jeg kan blive ved med at sige at der er flere medlemmer end nogensinde.
Vi nåede i år, lige at få den lille nye fra Vilvorde med så vi nu er 23 medlemmer. Desværre er vi i dag ramt af mange afbud, så vi ikke kan være end 11. Det er det laveste antal medlemmer vi har været til generalforsamlingen i lang tid.

Den lokale bestyrelse, der består af den søde Suzanne Søderberg - næstformand, vogteren og kasserer over foreningens formue - Gert Meiner, det kære menige medlem - Lone Nielsen, det gode og rare menige medlem - Jesper Kofoed samt undertegnede, har været samlet og drøftet hvad vi skulle have af arrangementer. Hvis vi starter bagfra, så havde vi er rigtigt besøg i operaen sidste tirsdag, med efterfølgende spisning i Spiseloppen på Christiania. Desværre slap en del af os ikke for det tilbageværende problem med at der er et eller andet vi ikke kan tåle når vi er ude og spise. Med efterfølgende ondt i hovedet og meget lav arbejdsindsats til følge dagen efter.

Et andet godt arrangement var vores madlavningskursus, hvor to pragtfulde kokke satte os ind i de små lyksaligheder i at lave god mad. Her var vi også ramt af noget uforudsigeligt idet der løbende blev foretaget reduktion i både grøntsager, frugt og vin. Men deltagerne fik lavet tre flotte og spiselige retter!

Endelig fik en del af os en stor oplevelse ved på en pragtfuld sensommerdag at komme ud og spille golf på den pragtfulde bane på Skjoldenæsholm.

Af en eller anden årsag var der i det forløbne år et enkelt arrangement som var lige ved ikke at blive til noget. Jeg tænker selvfølgelig på vores store julefrokost for alle medlemmerne. Jeg vil ikke trætte jer med alt det der gik galt, kun takke for at nogen tog ledelse alvorligt og fik gennemført en julefrokost.

På trods af kritiske spørgsmål til manglende indlæg om ledernes lønniveau generelt, Pers og hans kones løn i særdeleshed, blev formandens beretning blev vedtaget med 6 stemmer mod 5.

Det skal bemærkes at Jens Olsen blev idømt en bod på 6 flasker albansk rødvin af god kvalitet. Vinen leveres til den ekstraordinære generalforsamling.

Regnskab
Det af Jens Olsen fremlagte regnskab mødte stor sympati men kunne desværre ikke godkendes på grund af manglende revisorgodkendelse.
Af samme årsag blev Frans og Gert idømt en bod som består i at arrangere udvidet morgen buffet til først kommende ledelsesmøde.
Formanden blev desuden pålagt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling incl. hele svineriet med følgende punkter - godkendelse af regnskab 2006, godkendelse af budget 2007 samt valg af revisorsuppleant.

Valg til bestyrelsen
Per Hansen blev genvalgt som formand.
Jesper Østrup blev valgt til kasserer.

Stemmefordeling som følger:
Jesper Ø 6 stemmer
Gert M 3 stemmer
Niels Ole 1 stemme
Mette 1 stemme

Lotte, Helle og Niels blev valgt til bestyrelsen
Lise blev valgt til suppleant.

Gert M. blev valgt til revisor.

Formanden takkede efterfølgende de afgående bestyrelsesmedlemmer for godt arbejde.

Eventuelt
3 punkter - mere i løn, mere i løn og mere i løn